Golfsko

Der kan være mange kilometer i et godt par golfsko, hvis man vælger rigtigt. Her er flere ting at overveje, når blikket falder på skohylden, og man skal beslutte sig for, hvilket par skal være ens trofaste ledsager gennem både fairways og rough.

Det er ikke uden betydning, hvorvidt man spiller i et lav eller højt handicap, når den rette sko skal købes. Selvom mange golfspillere finder gode kroner at spare på sko, er det også vigtigt at vurdere, hvordan de skal spares.

Et par billige golfsko kan nemlig give en dårlig oplevelse og hurtigt slides op, hvis faktorerne ikke er taget til overvejelse.

Du bør overveje, hvor mange runder, der spilles om året, og hvor meget du træner i skoene. Det er også essentielt, hvornår man har planer om at skifte til et nyt par. En kuperet bane kræver også en bedre sko, der kan modstå et vådt underlag på et terræn med højdeforskelle.

Spikes eller ej – et vigtigt punkt

Den store forskel på golfsko er i dag, om de har spikes eller ej. De kan enten have udskiftelige spikes eller som integreret del af skoen – altså uden reelle spikes. Har du udskifteligt spikes, er skoens levetid betydeligt længere og kan bruges gennem flere sæsoner, selvom dine spikes slides op.

Går du uden om de udskiftelige spikes, får man oftest den samme kvalitet i den første tid, men hele skoen skal udskiftes, når bunden er slidt tilstrækkeligt op. Her er det især vigtigt ikke at bruge sine golfsko på asfalt. Det slider nemlig bunden hurtigt op og gør en ellers fin sko ubrugelig på en våd golfbane.

Derfor skal man altid kigge på spikes i forhold til pris og vurderer, hvor lang levetid man gerne vil have i sin golfsko. Skifter du alligevel sko hver sæson, er de integrerede spikes en fin mulighed at kigge på, mens de udskiftelige er vigtige, hvis man ikke skifter golfsko hvert år.

Et dyrt par med udskiftelige spikes kan holde tre til fire golfsæsoner, hvis man spiller på et almindeligt niveau og ikke er ude flere gange om ugen.

Gå efter billige golfsko på udsalg

Når pengene skal prioriteres i golf, er sko ikke noget, som man skal gå ned på. Derfor bør du overveje at bruge penge på gode golfsko frem for at jagte de billigste.

Alternativt er det en god idé at finde de etablerede mærkers golfsko på tilbud. I slutningen af sæsonen er det typisk muligt at finde golfsko på udsalg fra sidste års kollektioner. Det gør dem ikke til dårligere sko, men producenterne og butikkerne skal ofte af med de tidligere års sko for at få de nye modeller ind på hylderne.

Dermed er det en bedre idé at finde et par gode golfsko fra i fjor end at købe de billigste på hylderne.

Vælg et godt mærke

Kender du ikke meget til golfsko, er der nogle bestemte mærker, som altid er gode at gå efter. Udvalget er stort, og det kan være en jungle at vælge det rette par. Der er dog et par producenter, som sikrer stor kvalitet.

Især Ecco og FootJoy er store spillere på markedet, som garanterer et højt kvalitetsniveau. Danske Ecco sidder tungt på sko med et pift af dagligdag. Derfor går mange efter deres streetsko, som gennem mange år har vundet indpas på de danske golfmærker. Ecco har dog også en lang række gode klassiske golfsko med udskiftelige spikes.

FootJoy er de mest populære sko blandt de professionelle spillere og kan ses på tv-skærmen uge efter uge. Især lavhandicappere kigger efter FootJoy, mens Ecco er populære hos den gennemsnitlige golfspillere.

Golfsko afhængigt af dit handicap

Få golfspillere tænker over, at ens golfsko på nogen måde afspejler ens niveau. Det er dog en af de små faktorer, som kan være med til at forbedre ens handicap på sigt. Et godt par golfsko sikrer en komfortabel oplevelse på banen og minimerer dårlige slag på en vådt eller blødt overflade.

Derudover betyder det også en del, om man er en langtslående lavhandicapper eller en almindelig golfspiller med et roligt sving. Især farten på dit sving og kroppens rotation kan navigere dig mod det rette par golfsko.

Slår man særligt hårdt til bolden, går det nemlig ikke at spille i bløde golfsko – som for eksempel streetsko – der er meget tilgivende. Et hårdt og hurtigt sving udfordrer nemlig skoens form og kan være med til at slide bløde og tilgivende sko hurtigt op.

Et din ‘swing speed’ lav er der derimod større muligheder i bløde og tilgivende sko, som ikke skal modstå lige så meget kraft og bevægelse.

Farten på et golfsving har ofte indflydelse på ens handicap, og dermed er det typisk lavhandicappere, som skal overveje en sko en fastere form, der ikke lader din fod hive for meget i skoens sider.