Din guide til bedste Putter 2024

Driving is funny, but putting is money. 

Det gennemtærskede ordsprog giver en meget fin beskrivelse af, hvad putting betyder for en golfspiller. Om et slag er 300 meter eller én meter, tæller det nemlig stadig for ét slag – og dermed er putteren typisk et ualmindeligt vigtigt våben for en golfspiller.

Derfor handler det også om at finde den rette putter til ens spillestil og behov. Lige præcis puttere er nemlig den kølletype, hvor de enkelte modeller adskiller sig allermest fra hinanden – på mange punkter.

Bladeputter eller malletputter

De to typiske puttertyper er henholdsvis blade og mallet. En bladeputter har et smalt putterhoved og kræver typisk mere acceleration i forhold til distancen, som dit putt skal rejse på green. Altså imens har malletputteren en større køllehoved med mere vægt bag slagfladen. Dermed skal der mindre kraft til.

Der er også puttertyper, som ligger derimellem. Det hele handler typisk om følelse og fornemmelse, når du står og vælger puttere. 

Når du vælger en putter, skal du også kigge på, hvordan vægten ligger i putteren. Det er især vigtigt for din svingbane. Du kan nemlig både have en svingbane, der buer omkring dig, og du kan svinge lige tilbage og frem. Sidstnævnte omtaler man oftest som et pendulsving. 

Hvad betyder MOI for en putter?

Begynder du at læse om puttere, løber du meget hurtigt ind i forkortelsen MOI. Det står for Moment of Inertia og bruges typisk til at beskrive puttere.

Den korte forklaring er, at MOI kendetegner, hvor godt en genstand modstår skævvridning på et givent tidspunkt. I forhold til puttere snakker vi om det øjeblik, hvor der er kontakt med bolden – og altså hvor godt putteren modstår den energi, som bolden lægger uden for det såkaldte sweet spot – altså hvis du ikke rammer bolden rent.

Når putteren og bolden mødes, og du rammer bolden mod tåen eller hælen, går din putter ligeledes ud af den ønskede putterlinje. Det handler altså om tilgivelse og energi. En høj MOI betyder, at putteren nemmere kommer igennem slaget og dermed tilfører mest muligt energi, selvom slaget ikke er ramt rent. 

Vi ser typisk en høj MOI ved malletputtere eller lignende, der giver mere tyngde i slaget og dermed kan modstå den energi, som bolden byder ind med i selve puttet. En bladeputter er traditionelt set mindre tilgivende, ligesom et blade-jernsæt også har mindre tilgivelse. Til gengæld vil mange argumentere for, at der er bedre føling i en bladeputter. Når du bedre kan fornemme, om du rammer bolden rent, får du også bedre styr på, hvornår dit putt er godt ramt eller ej.

Derfor er det hele tiden en overvejelse, om du vil satse på tilgivelse eller ej. De fleste eksperter vil rådgive dig til at vælge en malletputter med høj MOI, hvis du ikke spiller i et meget lavt handicap.br