Nu er Titleists nye fairwaykøller også på vej

Nu er Titleists nye fairwaykøller også på vej

26. juni 2018 Slået fra Af Kasper Ørkild

Ved US Open viste Titleist for første gang – i hvert fald officielt – deres nye drivere TS2 og TS3 frem. Opfølgerne til D917-modellen har fået meget opmærksomhed under testfasen til majorturneringen.

Den succes følges op, da Titleist til denne uges PGA Tour-turnering Quicken Loans National tester videre på driverne. Men her starter testperioden for fairwaykøllerne TS2 og TS3 Fairway Metals også.

Det skriver Titleist i en pressemeddelelse.

Det betyder, at Titleist-sponsorerede spillere og andre slags ambassadører kan ses med fairwaykøllerne i baggen fra denne uge og sæsonen ud, inden os glade amatører får chancen for at prøve dem af.

Dermed er der god mulighed for at se mere til de kommende Titleist-køller under Quicken Loans National og de efterfølgende turneringer på de store tours.