PING præsenterer deres mest tilgivende driver – blandt meget andet

ping g400 ny driver 2018

PING’s satsninger i det nye år er ude. Deres produktlinje for foråret inkluderer en driver til dem, der har svært ved at finde fairway. G400 Max er nemlig producentens – hvis ikke spillets – mest tilgivende driver til dato. Den slutter sig til linjen af tre eksisterende slags G400-drivere.

– Vores mål er at hjælpe golfspillere til at spille bedre, og vi ved, det starter med køller, der giver en bred forbedring af slaget. Vores nye G400 Max har samme teknologi som den originale G400, men vi har optimeret størrelsen til at være mere tilgivende, som giver mindre spredning og bedre scores. Ved at tilføje Max til G400-familien, har golfspillere nu fire muligheder inden for fitting. Hvis du har svært ved at finde fairwayen, er Max nok det bedste valg for dig, fortæller PING-præsident John K. Solheim i en pressemeddelelse.

Både kronen og slagfladen er optimeret for at opnå det højeste moment of enertia nogensinde for en PING-driver. En tynd slagflade på et 460 kubikcentimeter køllehoved er med til at give en ekstrem tilgivelse. Både Seamus Power og Aaron Baddeley havde G400 Max i deres bags ved PGA Tour-turneringen Sony Open tidligere på måneden.

PING’s nye produktlinje indeholder dog mere end den tilgivende driver. Der er også jern og puttere med i nyheden. På jern-siden introduceres G700-sættet og Grind 2.0 Stealth-wedges. Førstnævnte kalder PING deres længstslående jern med mest flugt til dato.

G700 er lavet ud fra en tynd stålflade med hulrum i selve køllehovedet. PING kalder teknologien hollow body construction, og den skulle eftersigende sikre mere tilgivelse, længde og flugt. Jernene kan fås i 4 til SW og i 10 forskellige farver, hvor sort er standard.

g700 iron 2018

Et godt supplement til et nyt PING-sæt kunne også være Glide 2.0 Stealth-wedgene, som producenten ligeledes har præsenteret. Det er efterfølgeren til den eksisterende Glide-wedge. Der skulle ifølge produktbeskrivelsen være en blødere følelse og mere spin i de nye versioner.

Præsentationen af den nye produktlinje indeholder også en ny Vault-putter. Vault 2.0 har et nyt vægtsystem, hvor vægtfordelingen nemmere kan indstilles i forhold til den originale Vault.

Andre nyheder