TaylorMades P790-jernserie har allerede gjort sit indtog på golfbanerne. Så nu satser udstyrsproducenten yderligere på modellen og introducerer P970 UDI, som er et driving-jern i samme model. Professionelle som Dustin Johnson, Jon Rahm, Justin Rose, Rory McIlroy og Jason Day har alle brugt driving-iron-modellen denne sæson.
Det skriver TaylorMade i en pressemeddelelse.
– Vi har oplevet en øget efterspørgsel fra de bedste spillere på de verdensomspændende tours. Så vi er glade for at tilbyde vores Ultimative Driving Iron (UDI, red.) til alle golfspillere verden over med vores P970 UDI, siger Tomo Bystedt, der er direktør for TaylorMades Production Creation-afdeling.
Loftet er på 17 grader og svarer altså til et 2-jern. Det kan udelukkende fås til højrehåndsspillere og kommer med Projext X-skaftet HZRDUS på 85 gram.
P790 UDI er et hult jern fyldt med producentens eget SpeedFoam-materiale, som ifølge TaylorMade giver mere fart i bolden. Selve køllehovedet er mindre end de tidligere ICT-modeller fra TaylorMade.
Køllen er allerede tilgængelig i de amerikanske butikker, hvor den stor til 219 dollars.